📢 Et kapitel slutter – og et nyt begynder!
Efter en menneskealder er tiden kommet til at sige farvel til vores trofaste klubhus i B80. Et sted, der gennem årene har dannet rammen om utallige oplevelser, fællesskab, gode grin og mange minder. Inden længe bliver B80 revet ned, og dermed slutter en vigtig epoke i klubbens historie.
Det er også et historisk farvel. B80 har været en del af Frøslevlejren siden lejren blev opført i 1944 og har gennem årtier været en del af områdets historie.
Oprindeligt var der både en B80 og en B81, men B81 blev revet ned for mange år siden på grund af dens dårlige stand. Nu er tiden desværre også kommet til B80, som af samme årsag må lade livet.
Men når én dør lukkes, åbnes en ny.
Fremover bliver vores klubhus i Frøslevlejren, nærmere bestemt i W9. Der er allerede blevet lagt rigtig mange frivillige timer i at klargøre de nye lokaler, og selvom klubhuset først forventes at stå helt færdigt i løbet af 2027, glæder vi os utrolig meget til at tage det i brug nu.
📅 Fra den 10. august 2026 flytter træningen til vores nye kommende klubhus.
Vi ser frem til at skabe nye minder, fortsætte det stærke fællesskab og skrive næste kapitel i klubbens historie – denne gang i W9.
Tak til alle, der gennem årene har været med til at gøre B80 til noget helt særligt, og en stor tak til alle de frivillige, som allerede har lagt et kæmpe stykke arbejde i vores nye rammer.
PARKERING
Ingen kørsel i Frøslevlejren – den store offentlige parkeringsplads på højre side anvendes
Frøslevlejren blev bygget i 1944 af den tyske besættelsesmagt og blev taget i brug i august samme år. Lejren blev opført tæt ved Padborg for at undgå, at danske modstandsfolk og fanger blev deporteret til koncentrationslejre i Tyskland.
I dag fungerer stedet som et historisk mindesmærke og museum, hvor du kan opleve de autentiske rammer.
Bov IF Løb & Motion er en klub hvor der er plads til alle og hvor det sociale er vigtigt.
Klubben rummer medlemmer fra ca. 13 til +80 år, lige fra motionister til konkurrence mennesker. Der løbes både korte og lange distancer.
Er du ikke til løb, har Bov IF Løb & Motion også gåhold (se træningstidspunkter).
Vi rummer både dansk- og tysksprogede medlemmer, men kan også rumme andre sprog. Vigtigt er blot, at du kan lide at løbe.
Træningen er opdelt i forskellige hold (se træningstidspunkter).
Du er hjertelig velkommen til at møde op til en træning (max. 3 gange), inden du melder dig ind.
Vi ses.
Nåede du heller ikke at melde dig til at køre i weekenden? Bare rolig. Nu kan du støtte vores forening, hver gang du lader, tanker eller tænder lyset derhjemme. Det er OK energi, og det koster dig 0 øre ekstra
Se mere https://www.ok.dk/privat/stoet-lokalt/saadan-stoetter-du